Hvad er revuelto gramajo?

Basen består af tre ting: friturestegte kartoffelstave, skinke i strimler og æg. Nogle steder tilføjer man sauteret løg og ærter, mens andre betragter det som en helligbrøde.

Retten indeholder aldrig smeltet ost eller sauce. Hvis den gjorde, ville det være en anden ret: pointen med en gramajo er kontrasten mellem den sprøde kartoffel og det cremede æg, og alt, der er for vådt, ødelægger denne kontrast.

Det er en ret med tre ingredienser, som let kan gå galt, og fejlen er altid den samme: at give æggene for meget. Når det sker, absorberer kartoflerne fugten, bliver bløde, og resultatet ender som en tung omelet med bløde kartofler.

Den korrekte metode er omvendt: Kartoflerne skal være sprøde og tørre, når de tilsættes, og æggene skal tilsættes til sidst og tages af varmen, mens de stadig er fugtige, så de sætter sig færdigt ved eftervarmen. Retten skal se skinnende ud, når den serveres, ikke tør.

Legenden siger, at retten bærer efternavnet fra oberst Artemio Gramajo, adjudant for general Julio Argentino Roca i slutningen af det 19. århundrede, som angiveligt improviserede retten i felten med det, han havde ved hånden.

Historien gentages over hele Argentina og er aldrig blevet endeligt dokumenteret, hvilket er tilfældet med næsten alle retter med et efternavn. Det, der er sikkert, er, at navnet har cirkuleret i de argentinske spisesteder i årtier, og at retten er blevet synonym med natmad.

Det er redningsplanken: den ret man bestiller, når det er sent, når man ikke kan beslutte sig, eller når man åbner køleskabet og kun har æg, skinke og kartofler tilbage.

I de traditionelle spisesteder serveres den ofte i en generøs portion til deling med brød til. Hjemme er det en klassisk søndagsmiddag.