Sådan opbevarer du friske krydderurter

De bløde —persille, koriander, dild, purløg, mynte— har bløde stængler og et højt vandindhold. Opbevar dem som en buket blomster: stil stænglerne i et glas med to fingre vand, læg en løs pose over, så de ikke tørrer ud, og sæt dem i køleskabet. De holder i en uge eller mere, og du kan straks se, hvornår vandet skal skiftes.

De træagtige —rosmarin, timian, oregano, salvie— har hårde stængler og mindre vand. Pak dem ind i et let fugtigt stykke køkkenrulle, læg dem i en lufttæt beholder eller en pose, og sæt dem i køleskabet. De holder i to eller tre uger.

Reglen, der gælder for begge: papiret skal være fugtigt, ikke vådt. Hvis det drypper, rådner krydderurten der, hvor den rører ved det.

Basilikum skal ikke i køleskabet: kulden gør bladene sorte på et døgn. Opbevar den som en buket i vand ved stuetemperatur og væk fra direkte sollys. På den måde holder den i næsten en uge og kan endda slå rødder.

Det er den krydderurt, der oftest går til spilde, fordi man opbevarer den "korrekt", og det er den eneste, der netop bliver ødelagt af det.

Vask kun før opbevaring, hvis du derefter tørrer dem grundigt: i en salatslynge eller mellem to viskestykker. En krydderurt, der opbevares våd, holder kun halvt så længe.

Hvis der ikke er tid til at tørre dem ordentligt, er det bedre at opbevare dem uvaskede og vaske dem, når de skal bruges.

Hakkede og frosne i en isterningebakke med olivenolie holder krydderurterne i måneder og er klar til at komme direkte på panden. Det fungerer til persille, koriander, rosmarin og timian.

Det, man mister ved frysning, er teksturen: en frossen krydderurt fungerer fint i en gryderet, en sovs eller en sautering, men ikke til at drysse rå over en ret. Til det formål findes der ingen erstatning for det friske bundt.